jobforside

Bliv en del af 5E Byg

5E Byg A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed med en flad organisation. Vi varetager mange forskellige typer opgaver og projekter. Derfor er der også mange muligheder for faglige udfordringer.

Hos 5E Byg arbejder nogle af landets dygtigste total- og hovedentreprenører. Vi er på 15 år vækstet fra 14 til over 70 medarbejdere. Væksten fortsætter, så vi søger løbende engagerede medarbejdere, der kan tage ansvar for, at vore byggeprojekter bliver udført til aftalt økonomi, tid og kvalitet.

Med ansvaret for at løfte store byggeopgaver, følger også frihed til at tilrettelægge din egen hverdag - men du er aldrig alene. Hos os er sparring og udvikling nøgleord i en udfordrende hverdag, hvor vi brænder for projekterne. Det præger virksomheden, og vi har kort sagt et sammenhold, der er ud over det sædvanlige.

Er du på udkig efter nye udfordringer? Vi ansætter løbende nye medarbejdere, så hvis du tror, at 5E Byg er stedet for dig, så hold øje med ledige stillinger her på siden eller send en uopfordret ansøgning til Torben Nielsen. Du finder kontaktdetaljerne til Torben under "Medarbejdere" ...

Samfundsengagement

For at løfte ansvaret for næste generation af dygtige byggeledere fungerer flere af vore erfarne projektledere som censorer og mentorer på ingeniørstudiet. Dertil har 5E Byg indgået samarbejde med uddannelsesinstitutioner, så vi tilbyder praktikpladser til både ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende. Mange af vores "unge" byggeledere har været praktikanter under vores erfarne projektledere.

Sponsorater og donationer anser vi som et væsentligt bidrag til samfundet, hvorfor vi p.t. har ca. 20 sponsorater - lige fra spilletrøjer i en mindre lokal fodboldklub til større sponsorater i landets førende klubber, herunder medejerskab af Odense Håndbold og Middelfart Boldklub.

En del af 5E's medarbejdere deltager i erfa-udvekslingsgrupper rundt omkring i landet. Samarbejdet mellem meget forskellige virksomheder bidrager til nye erfaringer og læring til virksomheden.

5E Byg A/S

Cortex Park 12
5230 Odense M

Tlf.: 63 40 41 40

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.