Parkeringshus opført som en stor snegl. En udformning der udnytter arealet optimalt og giver plads til 447 biler samt ladestandere til i første omgang fem elbiler.
Facaden er beplantet med grønne planter men har åbninger, der lukker dagslys og frisk luft ind. Det er med til at gøre byggeriet bæredygtigt, fordi det sparer på energiforbruget til belysning og ventilation.
I parkeringshusets gård er etableret et underjordisk bassin til opsamling af regnvand. Regnvandet genanvendes til vanding, samtidig med at bassinet også forebygger oversvømmede kloakker ved store regnskyl.
Type: | Parkeringshus udføres i totalentreprise |
Omfang: | 447 P-pladser fordelt over 8.500 m² |
Anlægsøkonomi: | 54 mio. |
Opførelsesår: | 2014 |
Bygherre: | Region Hovedstaden |
Projektchef: | Claus Bo Jørgensen |
Byggeleder: | Martin Risborg |
Arkitekt: | Christensen og Co. Arkitekter A/S |
Ingeniør: | Grontmij A/S |