108 eksklusive lejeboliger i robuste, vedligeholdelsesvenlige materialer, og med kig til Køge Bugt.
Centralt placeret med Karlslunde station som nabo og kun 5-600 meter til stranden ligger den nye bebyggelse. Boligerne er opført i 4 blokke á 4 etager og varierer mellem 2, 3 og 4-værelses lejligheder. Alle med syd- eller vestvendte altaner, gode parkeringsforhold og grønne fællesområder.
Bygningsbasen er opført i grålige blødstrøgne mursten mens etagerne over er udført med en hvid indfarvet beton for give byggeriet en visuel lethed.
Med reference til bygningsbasen er altanpladerne støbt i grå beton mens sideafskærmningerne for vestvendte altaner er udført i den hvide indfarvede beton. De sydvendte altaner er beklædt med kobberfarvet aluminiumsplader. Fronten på altanværnene er udført i varmforzinket stål med glasudfyldninger således at der er frit udsyn over de grønne arealer men afskærmet for indblik fra naboer.
For boliginteresserede henvises www.strandhaven.info
Type: | Lejeboliger udført i totalentreprise |
Omfang: | 108 boliger fra 49 til 120 m2 samt P-pladser og udenomsarealer |
Bygherre: | Strandhaven Karlslunde Strand ApS |
Arkitekt: | PSL Arkitekter |
Ingeniør: | LB Consult A/S |