Maj2025 Hjemmeside praktikant

Dygtige praktikanter efterlyses! 

Hos 5E Byg A/S leder vi efter engagerede og nysgerrige praktikanter, der har lyst til at blive en del af et stærkt team og prøve kræfter med virkelige byggeprojekter over hele landet. Vi er en mellemstor entreprenørvirksomhed med en flad struktur og en uformel omgangstone – her er der ikke langt fra praktikant til projektchef. Vi varetager mange forskellige typer opgaver og projekter over hele landet - se kortet, der også viser illustrationer af enkelte nyopstartede projekter.

Vi tror på, at kun ved at give mennesker frihed under ansvar, kan man udvikle sig optimalt. Derfor er vore praktikanter i høj grad med til selv at sætte dagsordnen for deres praktikperiode, og vi gør en stor indsats for at praktikanter kommer rundt om alle byggeriets facetter. Hos 5E Byg arbejder nogle af landets dygtigste fagfolk indenfor projektstyring af større byggerier, og de deler gerne ud af deres erfaringer og kompetencer.

Siden 2007 er 5E Byg vækstet fra 14 til mere end 80 medarbejdere. Hos os er sparring og udvikling nøgleord i en udfordrende hverdag, hvor vi brænder for projekterne. Det præger virksomheden, og vi har kort sagt et sammenhold, der er ud over det sædvanlige.

Er man interesseret i en praktikplads, er det Christine M. Karnvad, man skal tage fat i. Hendes detaljer står her på siden under KONTAKT, eller man kan downloade vores lille praktikant pdf pdf ikon, hvor Christines detaljer står . Man er naturligvis velkommen til at dele pdf'en.

Samfundsengagement

For at løfte ansvaret for næste generation af dygtige byggeledere fungerer flere af vore erfarne projektledere som censorer og mentorer på ingeniørstudiet. Dertil har 5E Byg indgået samarbejde med uddannelsesinstitutioner, så vi tilbyder praktikpladser til både ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende. Mange af vores "unge" byggeledere har været praktikanter under vores erfarne projektledere.

Sponsorater og donationer anser vi som et væsentligt bidrag til samfundet, hvorfor vi p.t. har ca. 20 sponsorater - lige fra spilletrøjer i en mindre lokal fodboldklub til større sponsorater i landets førende klubber, herunder medejerskab af Odense Håndbold og Middelfart Boldklub.

En del af 5E's medarbejdere deltager i erfa-udvekslingsgrupper rundt omkring i landet. Samarbejdet mellem meget forskellige virksomheder bidrager til nye erfaringer og læring til virksomheden.

5E Byg A/S

Cortex Park 12
5230 Odense M

Tlf.: 63 40 41 40

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.