5E Byg leverer rekordregnskab og står stærkt rustet til fremtiden
2025 blev et historisk år for 5E Byg.
Vi leverer et rekordresultat på 133 mio. kr. efter skat og en omsætning på 2.106 mio. kr. – den højeste i selskabets historie. Samtidig har vi forbedret alle væsentlige nøgletal.
Resultatet er drevet af dygtige kolleger, stærk projektledelse og et vedvarende fokus på kvalitet i alle byggeriets faser.
Vi har samtidig styrket vores position inden for bæredygtigt byggeri. Over 60% af vores projekter i 2025 er certificerede, og vi forventer at nå over 80% i 2026.
Projekter som Ripple Residens og Enghave Brygge er stærke eksempler på vores ambitioner og som er beviser på at vi er frontløbere inden for bæredygtigt byggeri.
I starten af 2026 har vi gennemført et planlagt generationsskifte og styrket organisationen. Det er resultatet af mange års fokus på at udvikle egne talenter – og i dag står vi med et stærkt hold, klar til at tage endnu større ansvar.
Vi går ind i 2026 med en stærk ordrebeholdning på mere end 7 mia. kr.
Tak til vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere – det er jeres indsats, der gør resultater som dette mulige.
👉 5E Byg’s årsrapport for 2025 kan downloades her



