Nærheden til vand kan lede tankerne på ålegræs og muslingeskaller. Det er netop materialer, der er integreret i dette P-hus.
Asger Jorn er Danmarks første DGNB guld certificerede parkeringshus, opført på Amager, 10 min. gang fra Royal Arena.
En stor del af parkeringshuset er konventionelt udført i beton af hensyn til sikkerheden, men der er anvendt bæredygtige materialer hvor muligt. De fleste facadeplader lavet af ålegræs, mens andre begrønnes med slyngplanter og på taget er et område udlagt til køkkenhaver. Således giver Asger Jorn sit bidrag til biodiversiteten samtidig med at alle installationer er udlagt til lavest mulige energiforbrug under drift.
P-huset er indrettet med genbrugsstation i stueetagen og det er her muslingeskallerne anvendes som en bærende del af indretningen. Taget er foruden tagfarm/køkkenhaver forberedt for etablering af et café-område. Husets indretning af parkeringsområde, wayfinding, ladestanere, kameraovervågning osv. er naturligvis med nyeste teknologi.
| Type: | P-hus udført i totalentreprise |
| Omfang: | 616 P-pladser hvoraf 34 har ladestandere samt genbrugsstation i stueetagen |
| Etageareal: | 19.000 m2 fordelt på 6 etager |
| Opførelsesår: | 2025 |
| Bygherre: | By & Havn I/S |
| Arkitekt: | Christensen & Co. |
| Ingeniør: | Ingeniør'ne |

