Det nye afsnit, Vita, opføres som en del af den samlede generalplan for Regionshospitalet Randers.

Efter planen kommer Vita til at indeholde 20 operationsstuer, 48 opvågningspladser, 11 intensivsenge, 7 fødestuer, 12 neonatalsenge og 2 sengeafsnit, når det står færdigt i 2033.

Region Midtjylland har lagt vægt på at de arkitektoniske rammer understøtter et miljø, der kan medvirke til øget velvære, fysisk og mentalt, hos både patienter, pårørende og medarbejdere. Også ved valg af byggematerialer er der fokus på bæredygtighed – herunder genbrug af materialer fra nedbrydning af de eksisterende bygninger, der står på området, hvor Vita skal opføres. Byggeriet udføres således med præcertificering efter DGNB-guld med hjerte som afsæt.

Vita opføres i rød tegl for at skabe sammenhæng mellem de ældre bygninger og udvidelsen ligesom det arkitektoniske princip med gavle, længer og mellembygninger videreføres. Vinduer i de nye afsnit tilpasses rummenes funktion, så der skabes lysindfald og kig til grønne haver, hvor det er relevant, mens der skærmes, hvor privatliv eller lysfølsomhed er en faktor. Samtidig er placering og opdeling af vinduespartier designet til at gøre indretning og anvendelse af stuer/lokaler fleksibel i forhold til fremtidige behov. 

 

Type: Udvidelse af Regionshospitalet - udført i totalentreprise
Omfang: 22.000 msamt udearealer
Bygherre:  Region Midtjylland
Totalrådgiver og arkitekt:  LINK Arkitektur A/S
Ingeniør: Ingeniør'ne A/S
Rådgiver: Langebæk A/S

 

Alle nedenstående illustrationer er udført af Bygherres arkitekt, Arkitema

  • Birdview.jpg
  • Birdview2.jpg
  • Bygning16.jpg
  • Gangforbindelse.jpg
  • Vestfacade_ankomst.jpg

5E Byg A/S

Cortex Park 12
5230 Odense M

Tlf.: 63 40 41 40

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.