Efterfhånden bliver de fleste domiciler, 5E Byg opfører i totalentreprise, certificeret efter DGNB. Det gælder også dette hovedkontor for en medicinalvirksomhed på Sjælland.
Bygningen indrettes med atrium i fuld højde, der sikrer et naturligt og gavmildt lysindfald fra ovenlysvinduer. Den resterende del af tagfladen på centerbygningen udnyttes til solceller mens sidebygningerne på to etager begrønnes.
Der er i projektets udformning lagt vægt på en rummelighed, der understøtter medarbejdertrivsel og et sundt arbejdsmiljø. Materialevalget afspejler samme holdning og er fortrinsvis naturmaterialer. Naturen spiller i det hele taget en stor rolle på matriklen, hvor der uden om domicilet anlægges en park med varieret beplantning og niveauforskelle, der afskærmer mod nysgerrige blikke udefra.
Projektet skal efter planen stå færdigt i begyndelsen af 2026, og certificeres efter DGNB guld med hjerte.
Type: | Domicil udført i totalentreprise |
Omfang: | 12.600 m2 fordelt på 2 til 4 etager med forsænket auditorium samt udenomsarealer |
Bygherre: | Medicinalvirksomhed |
Arkitekt: | Christensen & Co Arkitekter |
Ingeniør: | Ingeniør'ne A/S |