I Brabrand ved Århus er opført et hyggeligt boligkompleks, der inviterer til fællesskab og danner gode rammer for børns leg i de fælles gårdrum.
Rækkehusene er disponeret som 2 eller 3-etages boliger på hhv. 90 og 115 m2 – alle med egen lille have og balkon. Hvor der er P-plads ved boligerne, er disse forberedt til ladestandere. Herudover anlægges der i nærområdet 75 P-pladser til beboerne.
Boligerne, der opføres med svanemærke, har et lavt energiforbrug, et godt lysindfald samt ventilation og fugtsikring, der medvirker til et sundt indeklima. Alle materialer er desuden kemikaliefri og miljøvenlige.
Boligkvarterets navn er inspireret af områdets karak-teristiske form. Med det afsæt har arkitekterne tegnet 75 rækkehuse, opdelt i tre klynger, der hver især danner en trekant, der indrammer et indbydende fællesmiljø med gårdrum og ”legegader”.
For boliginteresserede henvises Trekantens egen hjemmeside, 3-kanten.dk.
Type: | Leje- og ejerboliger udført i totalentreprise |
Omfang: | 75 rækkehuse i 2 eller 3 etager samt udenomsarealer |
Etageareal: | 8.250 m2 |
Bygherre: | AP Ejendomme A/S |
Arkitekt: | Arkitema Architects |
Ingeniør: | LB Consult - Rådgivende ingeniører A/S |